
Sommercamp for familier
Har du børn, børnebørn eller oldebørn, så tag dem med på valgmenighedens årlige Sommer Camp, der byder på fællesskab, hygge og leg for hele familien i bedste højskolestil. I tre dage holder vi minihøjskolen i og omkring valgmenighedens præstegård på Aaskovvej 2 og får masser af oplevelser og nye venner.
Workshops
Deltagerne på campen kommer igennem fem forskellige kreative og aktive workshops:
Gak og gøgl ved Karoline og Anna Klara Birkeland
Vi skal fjolle og udfordre hinanden i sjove dyste og samarbejdsøvelser, hvor vi blandt andet skal forsøge at bygge et tårn af spaghetti og skumfiduser og lege Billi-Billi Bob og få sved på panden og smil på læben. Du bliver udfordret i viden, du måske ikke vidste, du fik brug for, og bliver mødt af udfordrende gåder, som vil kræve et stærkt hold på tværs af generationer. På workshoppen er vi sammen, lærer af hinanden og gør hinanden bedre. Alle har noget at byde ind med, og det vil vi lære på workshoppen.
Raketværksted ved Dorte Larsen
Højt at flyve, dybt at falde! Vi skal se på, hvordan en raket fungerer, og så skal vi bygge vores egne vandraketter. På denne workshop skal vi være kreative og naturvidenskabelige. Hvilken raket flyver mon bedst? Den med de sejeste vinger, eller den med mest vand i? Eller er det mon den, der er farvestrålende og med glimmer vinduer? Kom med, og leg og lær med Dorte.
Glaskunst ved Camilla Hanrath Smith
På denne workshop skal vi forvandle glasskår til små, unikke kunstværker. I bunken af farvede stykker glas, finder vi de helt rigtig stykker til at lave vores fantasifulde motiv. Stump for stump limer vi på en glasplade, og de skønneste motiver dukker op. En sommerfugl, en scene fra minecraft, en regnbue, et hjerte, et selvportræt eller et livstræ med fyldig trækrone. Ideerne er mange og ikke to billeder bliver ens.
Kunstværkerne skal efter Sommercampen, brændes i en særlig glasovn. Værkerne kan afhentes en uge efter.
Den Gamle Skole ved Birthe Fahnøe
Fortælling om skolens historie i børnehøjde. En undervisningstime med morgensang, regnestykker på tavle med kridt/griffel, pen og blæk på papir efter H. C. Andersens ”En fantastisk ABC”. Efter timen holder vi frikvarter. Vi leger gamle lege, måske et par enkelte folkedanse.
Skydning ved erfarne instruktører fra Midtfyns SG&I
Lære den rigtige teknik til at ramme skydeskiven på lang afstand. Dygtige instruktører hjælper os
Program for Sommer Camp-dagene
9.30 Morgensang i kirken
10.00 Workshop
12.00 Frokost
12.45 Workshop
14.30 Eftermiddagsforfriskning
15.00 Fællesaktiviteter: Leg, spil, fortælling mm.
15.30 Stjernestund i kirken med valgmenighedspræst
Malene Rask Aastrup
16.00 Tak for i dag
Tilmelding
Det koster kun 375 kr. pr. person alt inklusive at deltage. Deltagergebyret dækker udgifter til workshops, samt frokost og eftermiddagsmad alle tre dage. Tilmelding elisabetlycke@gmail.com senest 15. juli. Deltagelse på Sommer Camp kræver ikke medlemskab og er åben for alle.
Bliv frivillig på Sommer Camp
Sommer Camp er drevet af frivillige hænder, og der er plads til flere. Har du lyst til at hjælpe, så kontakt Elisabet Lycke Nielsen på elisabetlycke@gmail.com eller 2172 0918.