Ryslinge Valgmenighed – fællesskab, tillid og ligeværd
Ryslinge Valgmenighed er en grundtvigsk menighed. Det grundtvigske kender vi fra friskoler, efterskoler og højskoler, hvor frihed, fællesskab, tillid og ligeværd er i centrum. Det er det også I Ryslinge Valgmenighed.
Medlemmerne af Ryslinge Valgmenighed kommer fra hele landet. En del bor i det midtfynske, men der er også mange medlemmer andre steder på Fyn, i Jylland og på Sjælland. Det er medlemmer, som har valgt at beholde en tilknytning til fællesskabet og deres præst, selvom de er flyttet, eller medlemmer, som har tilvalgt præsten af forskellige årsager.
Danmarks ældste valgmenighed
I midten af 1800-tallet skyllede vækkelserne ind over landet, med friskoler, højskoler, foreningsliv og andelsbevægelse der var med til at skabe det moderne Danmark. Da begyndte folk at søge til andre kirker end den, de hørte til. De ville derhen, hvor de følte, at de fik et budskab med hjem fra kirke. Der var masser af tro, men ingen frihed til at praktisere den, som man ville, fordi kun præsten måtte prædike i sit eget sogn.
På Fyn strømmede folk til Ryslinge, hvor der var kommet en ny præst – Vilhelm Birkedal. Han var helt anderledes end de præster, folk var vant til. Der kom mange udensogns fra til stor irritation for de lokale, der havde været vant til at have hver deres egen kirkebænk. Behovet for at høre til en anden præst end den præst, hvis sogn man boede i, trængte sig på. Med hjælp fra Grundtvig blev loven om sognebåndsløsning – muligheden for at høre til i et andet sogn – en realitet i 1855.
En folkelig bevægelse
Senere skete det, at Birkedal blev afskediget pga. majestætsfornærmelse fra prædikestolen. Mange af kirkegængerne i Ryslinge sognekirke havde i forvejen været med til at danne friskoler. De tog konsekvensen og dannede deres egen menighed, byggede deres egen kirke og ansatte selv Birkedal, som deres præst. En menighed styret af folk selv på demokratisk vis.
Til at begynde med en frimenighedskirke, fordi den ikke fik lov at være en del af folkekirken. Det blev der givet mulighed for i 1868 med Loven om valgmenigheder. Ryslinge blev derfor den første valgmenighedskirke indenfor folkekirken. En menighed, som ikke var afgrænset af geografi, men valgt til af folk selv. Siden kom flere valg- og frimenigheder til. Omkring tredive i alt, der stort set alle sammen stadig eksisterer side om side med sognekirkerne og har samme bekendelsesgrundlag og samme ritualer, men en større frihed i kraft af deres selvstændighed.
Ny menighed, ny kirke
Menigheden besluttede i kølvandet på oprettelsen af den nye valgmenighed at bygge sin egen kirke. Der blev indsamlet penge, gårdmændene leverede sten, og frivillige arbejdere mødte op. Konerne bragte mad, æbleskiver og øl.
Bygget ved fælles hjælp
Den første Nazarethkirke var et kapel med gipset, rundbuet loft. Vinduerne var store jernvinduer. Udvendig var der kamgavle og et lille spir med et skiv som vindfløj på vestgavlen. Et beskedent byggeri; i folkemunde kaldet “Kapellet på Ryslinge Mark”. Selv gav de kirken det mere velklingende navn ”Nazarethkirken”.
Der kom gaver fra nær og fjern: Vartovmenigheden gav alterkar, kalk og disk, kande og berettetøj til husaltergang, alt af sølv. En døbefont af gips kom ligeledes fra Vartov – en model af deres egen. Døbefadet gav Grundtvig selv. Et forgyldt kors over våbenhuset var fra en karl på Ravnholt, og prædikestolen var lavet af snedker Mortensen og skænket af menighedens tjenestepiger. Kvinder i Odense og Kerteminde havde givet messeklæder og alterdug.
Kirken i sin
nuværende form
I dag ser Nazarethkirken helt anderledes ud. Den er opført i 1898 og bygget som romansk middelalderkirke. Kirken rummer ca. 600 siddepladser og har et 19-stemmigt Marcussen orgel. Kirkeklokken blev støbt ved tårnets opførelse i ca. 1870 og bærer inskriptionen: ”Se jeg forkynder eder en stor glæde”.
