Mødesalen
I et træhus i forbindelse med præstegården på Aaskovvej 2 har Ryslinge Valgmenighed en mødesal, som menigheden flittigt bruger til arrangementer. Mødesalen er bygget af medlemmer af menigheden.
Lej mødesalen til dit arrangement
Som forening eller privatperson kan du leje mødesalen til et møde, en reception, mindesammenkomst, et foredrag, en generalforsamling eller lignende. Du kan ikke leje mødesalen til fester.
Ønsker du at leje mødesalen, kan du kontakte Bente Christoffersen på telefon 5095 9317. Du kan godt leje mødesalen, selvom du ikke er medlem. Ønsker du at se lokalerne, før du lejer, kan du aftale det med præsten.
Priser for leje
Leje af mødesalen koster 1500 kr. pr. arrangement for medlemmer.
Faciliteter
Mødesalen kan huse op til 80 personer siddende ved borde. Ved stående receptioner flere. I mødesalen er der fleksible borde, stole, service til 80, Højskolesangbøger og klaver samt lærred til filmfremvisning eller Power Point samt lydanlæg og mikrofon til foredragsholder og teleslyngeanlæg. Loftet i mødesalen er lydisoleret.
For få år siden renoverede vi køkkenet i mødesalen, som nu er velfungerende med service, opvaskemaskine, køleskab, kaffemaskine mv.
I mødesalen er der ligeledes gode toiletforhold. Toiletterne er ikke handicaptoiletter, men to af toiletterne har handikaparmlæn, der kan slås ned. Der er pusleplads til de mindste. Mødesalen har også en stor entre med god plads til overtøj.
Ryslinge Valgmenigheds arrangementer i mødesalen
Nogle af grundstenene i den grundvigske Ryslinge Valgenighed er folkeoplysning og fællesskab. Derfor har vi mange arrangementer i løbet af året – lige fra foredrag og samtalesaloner til kreaaftner og fællesspisning.
Arrangementerne er åbne for alle.