Bogklub og samtalesalon
Bøger udvider vores horisont. Vi får fortællinger, som vi kan spejle os i. Vi får mulighed for at forstå, hvorfor andre er helt anderledes eller for at se, at andre føler og oplever noget, der ligner det liv, vi selv lever og troede, vi var de eneste, der kæmpede med. I bogklubben læser og diskuterer vi god litteratur – nyt som ældre – og går på opdagelse i bøgernes budskaber sammen.
Bogklubben ledes af valgmenighedspræst Malene Rask Aastrup.
Vi læser:
Tirsdag 4. februar kl. 10-12: Sigrid Undsets “Jenny”
Som optakt til forårets litteraturforløb om Sigrid Undset læser vi “Jenny”.
Tirsdag 4. marts kl. 10-12: Første del af Sigrid Undsets “Kristin Lavrensdatter”
Forberedelse til forårets litteraturforløb.
Tirsdag 8. april kl. 10-12: Sidste del af Sigrid Undsets “Kristin Lavrensdatter”
Forberedelse til forårets litteraturforløb.
Det laver vi i bogklubben
Efter et kort resume, deler vi alle hver især vores læseoplevelse med hinanden. Der er ikke nogen facit. Fokus er: Hvad gjorde indtryk på dig? Hvad tror du forfatteren vil sige med sin bog? Hvad undrer du dig over? Hvad mindede dig om noget i dit eget liv? Og hvad vil du tage med dig videre?
Alle bogelskere kan være med – også uden at have læst hele bogen.