Mission og vision
Mission
Ryslinge Valgmenighed er en grundtvigsk valgmenighed inden for folkekirken, hvor vi har frihed til at udøve vores liv og tro. Ryslinge Valgmenighed er et tilvalg for alle aldre, for hele landet og for hele livet. Vi ønsker kirkelig forkyndelse i øjenhøjde. Her gives ikke anvisninger, men der tilbydes en ramme, hvor du kan styrke dit liv åndeligt og socialt. Fællesskabet er i fokus hos os og vi deler tro og liv med hinanden i al vores forskellighed. Vi er nutidige og taler ind i folks interesser. Gudstjenester og aktiviteter er holdningsdannende.
Vision
Ryslinge Valgmenighed – når du selv vil vælge, hvor du hører til.
Ryslinge Valgmenighed er et sted du vælger til, fordi du ønsker at høre hjemme i et fællesskab på samme måde som en familie, ens barndomsskole og ens barndomsegn er vigtige tilhørsforhold.
Strategier
Vi centrerer vores bestående og nye aktiviteter omkring tro og livslyst, livsduelighed og livsmod. Kirkerum og mødesal er åbne og tilgængelige, så flere kan få glæde af vores fællesskabs. Vi lytter og tilgodeser så vidt mulig medlemmernes ønsker. Kriteriet er, at vi er holdningsdannende.
Vi bevæger os ind på Danmarkskortet. Ryslinge Valgmenighed er kendt som en del af Ryslinges stærke kulturmiljø. Vi samarbejder med Ryslinge Frimenighed, lokale friskoler, frie skoler, fynske valgmenigheder, Ryslinge Højskole, sognekirker i provstiet og Vartov Valgmenighed.
Ryslinge Valgmenighed vil altid være din menighed ligegyldigt, hvor du bor, også selvom du ikke kommer her så tit.
Mange aktiviteter er drevet af frivillighed. Ryslinge Valgmenighed er en menighed, hvor medlemmerne føler, at de kan byde ind med evner og færdigheder, hvis de har lyst til det eller lade være, men stadig har de et ønske om, at andre kan byde ind.
Værdier
Frihed
Fællesskab
Samarbejde