Mange synes, at julen begynder alt for tidligt med julepynt og juleglitter allerede i november måned. En slags kommerciel overfladiskhed. Jeg kan godt se pointen, men det har aldrig generet mig. Julen kan ikke begynde for tidligt.
På en måde lever jeg af julestemning hele året rundt. Som barn begyndte jeg allerede at lytte til kassettebånd med Vinterbyøster og julesange i efterårsferien. Kunne slet ikke vente til jul. Dengang var der heller ikke fokus på Halloween og Allehelgen, som der er nu. Der var ingen kirkelige eller folkelige fester mellem Sankt Hans og jul.
Her som voksen, hvor jeg er præst, begynder julen også tidligt i præstegården. December er en travl måned i kirken. Vi har juleafslutninger for babysalmesang, dagplejere, vuggestue, børnehaver, skole, efterskole og korkoncerter – og så til sidst juleaften og juledagene som klimaks på det hele. En dejlig tid, hvor alle generationer og aldre kommer forbi. Det betyder meget for mig at ses med alle dem, jeg har at gøre med igennem årene som går.
Fordi travlheden er stor i kirken, pynter jeg altid op i præstegården allerede en uge før advent. Nogle gange er det allerede i midten af november, hvis advent falder tidligt. Jeg er dog begyndt at vente til midten af december med det mest julede og nisserøde pynt, fordi jeg et år nåede at blive træt af al julepynten før juleaften.
Vi holder altid juleaften hjemme i præstegården, fordi både min mand og jeg skal have gudstjenester. Til gengæld er vi heldige, at vi altid får besøg af vores bedsteforældre og søskende med børn.
Ligesom julen begynder tidligt her i præstegården i Ryslinge, slutter den også sent. Vi tager først juletræet ud efter Helligtrekonger dag – og det mindst julede julepynt bliver fremme helt frem til Helligtrekonger tiden er ovre i kirkeåret, dvs. omkring Fastelavn. Det er tæt på, at julen varer lige til påske. I år har 3 små juletræer, som en læseveninde har foræret mig, overlevet sommeren på vores køkkenhylde. Måske som en påmindelse om, at julen er på vej igen.
Selvom jeg helt klart er mere til varme end til kulde, så er årstidernes skiften og kirkeårets vekslen det mest centrale for mig. Jeg kan godt lide, at der hele tiden er både forandring og gentagelse i mit liv.
Hvad angår julen, så er det for mig en tid med forventning og fællesskab, som overgår alle andre tider af året. Julen er magisk. Det er som om himlen åbner sig. Alle kan blive fortryllet, hvis de vil.
Julegudstjenesterne og julemorgen er magiske stunder, men helt særlig er for mig det øjeblik juleaften, hvor vi alle tager hinanden i hånden og vandrer rundt om juletræet, der stråler, mens vi synger alle de smukke julesange. Mens vi holder hinandens hænder, er det som om, at alle de hænder, der ikke længere er her, også tager fat i vore hænder. Jeg kan ligesom mærke min mormors krogede og gigtplagede hånd, selvom hun ikke er her mere. Et fællesskab på tværs af tid, men også et fællesskab på tværs af sted: I bevidstheden ved vi, at alle andre også danser rundt om deres juletræ i deres hjem og synger glæden ind for det lille Jesus barns fødsel og verdens fred.
