Ryslinge Valgmenigheds historie

Ryslinge Valgmenighed er stiftet i 1865 omkring præsten Vilhelm Birkedal. Han er, sammen med Christen Kold, der kom til Ryslinge som Birkedals huslærer, en betydningsfuld skikkelse i den folkelige vækkelses historie. Denne vækkelse omfatter ikke kun frie menighedsdannelser, men også friskoler, efterskoler og højskoler. Derudover har andelsbevægelse, foreningsliv og mange andre kulturelle tiltag fundet inspiration i den vækkelse, der var med til at skabe det moderne Danmark. Loven om valgmenigheder blev vedtaget i 1868 med udgangspunkt i en strid i Ryslinge.

Sognepræsten og politikeren Vilhelm Birkedal var hovedperson i denne konflikt, som mundede ud i, at Birkedal blev afsat. Det blev han ikke af kirkelige eller trosmæssige årsager – men pga. hans åbne kritik af fredsslutningen efter 1864-krigen. Den officielle grund til afskedigelsen var, at Birkedal i en kirkebøn sagde: ”Gid kongen må få et dansk hjerte – om det er muligt”. Det var slet ikke forkert sagt, for Christian den 9. var fra den Glücksborgske slægt og vitterligt mere tysk end dansk. Ydermere har forskningen siden vist, at Christian den 9. i forbindelse med fredsslutningen var tæt på at gøre Danmark til en del af det tyske preussiske rige.

Da Birkedal blev afskediget af politiske årsager/kritik af den tysk-danske konges fredsslutning, drog en håndfuld mænd til København for at få ham tilbage som præst. Det blev dem nægtet. Birkedal forsøgte også at søge stillingen igen, men fik afslag. Folk var så glade for Birkedal, at de valgte at gøre det samme som de i forvejen havde gjort på skolesiden. Når man kan danne friskole, kan man vel også danne sin egen kirke. Dermed blev Ryslinge Valgmenighed en realitet i 1865.

Ny menighed – ny kirke

Til at begynde med holdt de gudstjeneste i sognepræstegårdens lade. Da Birkedal måtte flytte ud af præstegården, flyttede man gudstjenesterne ud i Boltinggaards lade. Siden fandt man et stykke jord på Ryslinge mark, som man ville bygge kirke og præstegård på. Grundstenen til kirken blev nedlagt på Ryslinge Mark d. 18. april 1866 – to-årsdagen for slaget ved Dybbøl. Der var fra begyndelsen tale om et beskedent byggeri; i folkemunde kaldet “Kapellet på Ryslinge Mark”. Men menighedens medlemmer arbejdede selv med både ved byggeriet og ved tilvejebringelse af materialer – og i deres kreds bar bygningen det mere velklingende navn Nazarethkirken. Læs mere om Nazarethkirken her