
Sorggruppe
Sorggruppe for efterladte
Det gør ondt at miste. Vi må øve os i at leve i den nye virkelighed, og det er en vigtig øvelse, som gøres meget lettere, hvis vi har nogle at dele den med.
At være med i en sorggruppe giver dig mulighed for at mødes med andre i sorg og tale om alt det svære, men også om alt det gode i livet. Nogle gange er det dig, der holder håbet oppe for de andre deltagere, og gange er det en anden, der holder håbet oppe for dig. Nogle gange kan du genkende de andres følelser og erfaringer, og andre gange vil du opleve, at sorg er forskellig fra menneske til menneske og at det er helt almindeligt, fordi vi alle er forskellige og bærer sorgen forskelligt med os gennem vores liv.
Det er godt at vide, at der en gang om måneden er et mødested, hvor der er rum og tid til at tale om sorgen og give den plads til at falde på plads i os.
Gruppen er åben for alle, som har lyst og føler behov. Tilmelding til Malene Aastrup på maa@ryvm.dk eller telefon 2830 5332.
Vi mødes den første tirsdag i hver måned. Første gang er tirsdag den 7. oktober kl. 10-12.