
Ryslingemødet
Kan man tillade sig at slå ihjel i retfærdighedens og måske endda i Guds navn? Kan nogen krige kaldes retfærdige eller ligefrem hellige? Det er spørgsmål som har optaget teologer og lægfolk lige siden kristendommens allerførste tid, og som endnu den dag i dag ægger til diskussion i vores moderne samfund.
I foredraget vil kirkehistoriker Carsten Selch Jensen se nærmere på den tætte forbindelse imellem krig og religion (i særdeleshed imellem kristendom og krig) som dels har præget og formet Europas historie igennem de sidste par årtusinder, dels igen sætter dagsordenen i diverse aktuelle konflikter og krige fra USA i vest til Rusland i øst.
Ryslingemødet er et samarbejde mellem sognekirke, frimenighed, valgmenighed og højskole. Deltagelse i kaffebord og foredrag på Ryslinge Højskole koster 100,-.
Tilmelding til Ryslinge Højskole på mail@ryslinge-hojskole.dk eller ring på tlf. 62 67 10 20, hvis du vil være med. Afregning på dagen kontant eller mobilepay.