
Picnic i præstegårdshaven
Har du set pinsesolen danse eller hørt Helligånden suse? De første kristne gemte sig indendørs og turde først gå ud i verden, da Helligånden dalede ned over dem som ildtunger.
Pinse lægger op til udendørs liv, og derfor vil vi anden pinsedag kombinere gudstjenesten indenfor med et arrangement i det fri i præstegårdshaven.
Pinse er Helligåndens højtid. Den sværeste højtid at huske på og vide, hvad handler om. Det er egentlig underligt.
Helligånden står for kærlighed og hvis der er noget vi kender til eller længes efter, er det kærlighed. Så sært, at netop den højtid er blevet glemt, at alle ikke flokkes om at fejre den. Måske skyldes det, at foråret er kommet, og at vi mest af alt har lyst til at gå ud i haven og lege eller slikke sol.
På opfordring fra forældre vil vi skabe en ny tradition, hvor ung og gammel kan mødes og hygge sig. Husk madkurv, så vi kan spise sammen i det fri.
Arrangementet anden pinsedag er fælles med Ryslinge Frimenighed.
Pinsegudstjeneste og picnic
Mandag 25/5 kl. 11.00-13.30 i præstegårdshaven, hvor vi måske kan være heldige at se pinsesolen danse og høre Helligånden suse.
Folkemusikergruppen Svøbsk kommer og spiller og danser med os i haven.