
Minikonfirmand: Hverdagshelte og himmelmagi
I efteråret starter et nyt hold minikonfirmander– hverdagshelte og himmelmagi. Minikonfirmand er en slags juniorklub for børn i 3. -6. klasse. Vi leger og lærer andre børn i menigheden at kende.
Der er meget at lære i livet – som indrømmet kan være mærkeligt indimellem. Minikonfirmand er et frirum til at tale om de ting, der ikke bliver tilbudt andre steder, gennem leg og fællesskab. Alt sammen på en måde, så det er til at forbinde med det liv, vi kender fra vores hverdag. Vi taler bl.a. om, hvordan vi tackler dilemmaer i hverdagen og hører fortællinger fra kristendommen, som kan hjælpe os til det. Derfor kalder vi minikonfirmand for ”Hverdagshelte og himmelmagi”.
Vi viser rundt i alle kirkerummets kroge og taler med børnene om stort og småt, det uhyggelige og det gode. Til minikonfirmand lærer børnene vores smukke kirke, vores bemærkelsesværdige historie og tradition for at være valgmenighed at kende.
Tilmeld dit barn eller barnebarn allerede nu på maa@ryvm.dk.
Vi skal arbejde med kristne symboler
I år skal vi arbejde med fire af de mest kendte kristne symboler: Fredsduen, hjertet, korset og fisken. Korset repræsenterer Jesu korsfæstelse og opstandelse, hjertet er symbolet på Guds kærlighed til os, duen repræsenterer Helligånden og fisken symboliserer Jesus som Guds søn og frelser. I løbet af 6 gange til minikonfirmand arbejder vi kreativt med symbolerne, som vi til sidst samler i en fin uro, som kan hænges op på værelset.
Tilmelding til minikonfirmand
Vi mødes onsdage kl. 14-16, hvor vi hygger, leger og er kreative. Vi begynder efter efterårsferien torsdag 22. oktober og slutter første søndag i advent 1. december til adventsmødet, hvor vi viser vores fine uroer frem ved en fernisering.
Minikonfirmand er en god mulighed for at møde kirken og præsten, inden børnene om nogle år skal til konfirmationsforberedelse. Vi håber at se en masse glade børn i kirken til minikonfirmand i efteråret.
Tilmeld dit barn eller barnebarn allerede nu til maa@ryvm.dk.