Det nyeste er, at ulve kan skræmmes med et godt skænderi! ”Landmænd bruger film og rockmusik som våben”, lyder overskriften i en artikel i Wall Street Journal, der fortsætter sådan her: ”Ulveangreb på kvæg og får er steget markant i det nordvestlige USA, siden den grå ulv blev genindført i Yellowstone National Park i 1995. Da ulvene er fredede, har landmændene begrænsede muligheder for at beskytte deres dyr. Men nu er en opsigtsvækkende løsning dukket op: droner med højttalere.”
Når en ulv spottes af dronen, udsender dronen lyde: Brag, fyrværkeri, rockmusik – og et klip fra filmen ”Marriage Story”, hvor skuespillerne Scarlett Johansson og Adam Driver skændes højlydt.
”Vi har brug for at ulvene reagerer og forstår, at mennesker er farlige”, udtaler distriktslederen i det amerikanske landbrugsministerium. Og ulve finder menneskelige konflikter foruroligende, forklarer eksperter. På 20 dage blev 11 køer dræbt, men da man satte dronerne op, faldt antallet til 2 køer på 85 dage.
At et skænderi kan skræmme en ulv, må siges at være et alarmerende eksempel på, hvor farlige ord kan være. ”Ordet skaber, hvad det nævner”, sagde Grundtvig for 200 år siden. Og mærk selv efter: Hvad er mest skræmmende? At møde en ulv – eller at blive ufrivilligt vidne til et ægtepars hæslige skænderi? For det er jo ikke bare ordene, men også lyden af ordene, der skræmmer. Den måde, som ordene kommer ud af en mund.
Vi mennesker er utrolig følsomme for lyde. Rare lyder sætter godt i gang og ubehagelige lyde får det til at risle os koldt ned ad ryggen. En gyserfilm er kun en gyserfilm så længe du kan høre musikken og lydene. Billederne i sig selv er ikke ret uhyggelige. Derfor kan og bliver lyde også brugt som tortur. Det er fint nok at være opmærksom på, om der er ulve, vi skal holde os på afstand af, men langt vigtigere er det at forstå, at vi må begynde hos os selv. Den glubske ulv bor i os alle. Vi kan let blive til ulve i fåreklæder.
Fortællingen om Eva og Adam, der spiser af kundskabens træ, er en fortælling, der netop vil fortælle det: At vi som mennesker har en glubende appetit på livet og helst vil fornøje og fordøje alting.
Vi er dårlige til at nøjes. Vi vil altid gerne have mere. Flere ting og flere penge måske, men også mere opmærksomhed, flere venner, mere kærlighed. Og vi er dårlige til at dele: Vi vil helst være de bedste. Være dem, der er den bedste ven. Den, der bliver valgt først og er højeste skattet. Sådan er det bare og det er bedst at erkende det, så det ikke løber om hjørner med os. Det er det, det betyder, når vi i kirken taler om menneskets syndighed.
Vi har lige haft Sommer Camp i Ryslinge Valgmenighed og en af vores aktiviteter var skydning. Jeg kørte til Ringe med et hold store piger, som skulle skyde med luftgevær. Vi voksne fik lov at skyde med riffel. Jeg var i tvivl om jeg ville. Jeg havde ikke rigtig lyst både fordi jeg har stor respekt for våben og fordi jeg tænkte, at det nok ikke var noget, jeg ville være særlig god til.
Jeg skød fem skud. ”Det går da ret godt”, sagde instruktøren. Jeg skød fem skud mere. Det gik stadig godt. Hvordan? Fordi jeg bare koncentrerede mig og ikke gik så meget op i det. Kun et skud sad udenfor skiven. Netop ved det skud, tænkte jeg på, at jeg gerne ville gøre det godt.
94 ud af 100 point. Ej hvor er du god, Malene”, sagde pigerne. Mit svar til dem var: ”Jeg kan kun tage æren for det ene skud. Og det er det dårlige. De andre skud må vi takke Gud for.” Da jeg lidt senere fik lov at prøve igen, kunne jeg ikke skyde så godt igen. Jeg ville lidt for meget. ”Ej” sagde en af de andre. ”Sådan går det også altid, når jeg bowler. Lige så snart jeg vil være den bedste, bliver jeg dårlig.”
Når vi vil noget for meget, går det tit galt. Når vi omvendt bare er til, lytter, ser, fornemmer og slapper af og gør det, vi skal lige nu, går det langt bedre. Det er fint nok at være opmærksom på, hvad der betyder noget og hvad du ønsker dig i livet, men Gud vil hellere have, at du lever dit liv og gør noget. At du er til. Bare det interesserer Gud. Og derfor går det bedst, når vi gør os umage uden at forvente at få ekstra ros for det.
