Bestyrelsens arbejde
Det er bestyrelsen, der reelt har ansvaret for menighedens midler og virke, og derfor er det et spænde hverv med gode muligheder for indflydelse at være medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesmedlemmerne drøfter på bestyrelsesmøderne emner, der har betydning for menigheden. Der er nedsat udvalg, som er sammensat af forskellige bestyrelsesmedlemmer, til at tage sig særligt af forskellige områder. Bestyrelsen arbejder efter et årshjul, der sikre at kerneområder berøres mindst en gang om året og at aktiviteter evalueres og udvikles.
I bestyrelsen sidder mennesker med forskellig baggrund og kompetencer, og derfor er bestyrelsen et stærkt hold, som varetager menighedens interesser. Følgende udvalg arbejder for menigheden:
- Regnskabsudvalg
- Bygningsudvalg
- Kommunikationsudvalg
- Fællesudvalg med repræsentanter fra valgmenighedens og frimenighedens bestyrelser
Menighedens kasserer hjælper med at indkræve medlemsbidrag og føre regnskab.
Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen i marts, som i andre folkelige foreninger.
Samarbejde med Ryslinge Frimenighed
Nazarethkirken ejes af Frimenigheden, men Ryslinge Valgmenighed og Ryslinge Frimenighed er fælles om beslutninger og økonomi i fællesudvalget mellem de to menigheder. Fællesudvalget driver også kirkegården, der ejes i fællesskab. Rengøringshjælp og graver er ansat af fællesudvalget.