Kontakt Niels

Hovedvejen 77
5771 Stenstrup
Tlf: 2361 7150
nr@skovbjerggaard.com

Niels Rasmussen, formand, Stenstrup

“Valgmenigheden danner et kulturfællesskab, som medlemmer føler sig trygge i, og som de har til rådighed, når livet skal tænkes et spadestik dybere.”

Niels Rasmussen er formand for bestyrelsen i Ryslinge Valgmenighed. For ham er det vigtigt, at sikre valgmenigheden placering og røst i det kirkelige landskab i en tidsånd hvor polariseringen styrkes. Han lægger vægt på arbejdet for at placere kirken i hverdagen, og skabe et frirum for alle, som tvivler og tror.

Niels har gennem 40 år drevet landbrug og været aktiv i landbrugets mange organisationer. Han har stor erfaring inde for organisations- og bestyrelsesarbejde. Niels bor sammen med sin hustru Inge Marie på Skovbjerggaard. De har tre børn og bor i Stenstrup.

Niels sidder i fællesudvalget og bygningsudvalget.

Kontakt Elisabeth

Ravndrupvej 28
5772 Kværndrup
Tlf. 2172 0918
elisabetlycke@gmail.com

 

Elisabet Lycke Nielsen, næstformand, Ravndrup
Jeg vil gerne bidrage til at bevare og styrke fællesskabet og den kultur der ligger til grund for valgmenigheden.”

Hele Elisabets slægt både på hendes fars og mors side har rod helt tilbage til Birkedals tid, og i forbindelse med opdelingen af Frimenighed og Valgmenighed fulgte begge slægter frimenigheden. I 1971 blev Elisabeth gift ind i en valgmenighedsslægt, så Nazarethkirken har altid været et fundament i hendes liv. Elisabet har gået i Ryslinge Friskole. Hun og hendes mand bor stadig på slægtsgården Grønbankegård. De har to børn og to børnebørn.

Elisabeth er uddannet dameskrædder og designer, men har efteruddannet sig inden for kommunikation, psykologi og coaching. Hun har været ansat som underviser på Ledelsesakademiet i Odense og har sin egen coachingvirksomhed Coachconnexion. I dag er der skruet ned for begge områder, så der også er tid til at male.

Elisabet sidder i fællesudvalget.

Kontakt Rie

Jernbanegade 44
5750 Ringe
rie-polle@5750.dk
Tlf. 2229 4323

Rie Thygesen, kasserer, Ringe

”Det har været en stor glæde for mig, at kende alle de mennesker der bakker op om de ting der foregår i og omkring valgmenigheden. ”

Som barn af en Bonde-familie fra Herringe (med kort afstand til Ryslinge) er Rie opvokset i en familie, der altid har tilhørt Ryslinge Valgmenighed. Derfor var det en naturlig ting for hende at sige ja, da hun blev opfordret til at blive en del af bestyrelsen.

Rie er pensionist og har i mange år arbejdet på Holger Bonde-Hansens Fotolaboratorie i Herringe. Derfor er det også Rie, der sørger for billeder fra arrangementer både i kirke, mødesal, udflugter og højskoleture. Rie bor i Ringe med sin mand, Poul Otto, og har to børn og fire børnebørn.

Kontakt Frands
Strarupvej 4
5772 Kværndrup
Tlf. 20711267

frandstomrer1@gmail.com

Frands Jeppesen

”Det, at møde andre i et fællesskab er noget helt særligt. Jeg er håndværker og kreativ sjæl, vil gerne hjælpe med at passe på menighedens bygninger og præstegården. Og så vil jeg gerne gøre en frivillig indsats for menigheden. Jeg vil gerne bruge mine kreative evner på menigheden.”

Frands er 4. generation i sin familie, som er medlem af valgmenigheden og husker tydeligt, hvordan han sad på kirkebænken i Nazarethkirken med sin farfar. Han bor på sit fødehjem: en gård i Sandager – også som 4. generation – med sin kone og to døtre. Med dybe rødder i den frie Grundtvig-Koldske tankegang har han dyb respekt for det, Ryslinge Valgmenighed står for og det fantastiske fællesskab, det er.

Til dagligt driver Frands sin egen tømrervirksomhed og har mange års erfaring som selvstændig. Faktisk siden han som 18-årig fik sit første momsnummer. Frands er erfaren ud i bestyrelsesarbejde og har en særlig forkærlighed for bygninger og kreative løsninger.

Kontakt Mogens

Tlf. 2029 1295

ma@velsig.dk

Mogens Andersen, Gislev

”Jeg vil arbejde på fornyelse af valgmenigheden med respekt for de nuværende succeser og det arbejde, der er gået forud. Forandringen skal ikke blot være for forandringens skyld, men til glæde og gavn for kirkens medlemmer, personalestaben og det store korps af frivillige. Jeg vil samtidigt arbejde for, at de organisatoriske og økonomiske forhold er intakte, tidssvarende og går hånd i hånd med de kirkelige handlinger og kulturelle arrangementer.”

Da Mogens fik en henvendelse fra valgmenigheden om at ville stille op som bestyrelsesmedlem, så han det som en spændende udfordring, som han gerne ville tage op. Han ser det som er et meget alsidigt hverv og nyder helt nye udfordringer, som også er krævende.

Mogens er uddannet inden for revisionsbranchen tilbage i tresserne. Efter fire år forlod han branchen og kom hjem i sine forældres rejsebureau Gislev Rejser i 1972. Her gennemførte han en HD i afsætningsøkonomi – et godt supplement og modvægt til sin tid som revisorassistent. Rejsebureauet er solgt, og Mogens’ arbejde er nu begrænset til halvanden dag. Derfor passer det ham glimrende at træde ind i bestyrelsesarbejdet, hvor han gerne vil bidrage med en ny måde at se tingene på. Mogens bor i Gislev med sin kone Kirsten. Han har tre børn og ni børnebørn.

 

 

 

Kontakt Mercedes

Svinget 16,
5871 Frørup
Tlf. 5150 9435
mercedes@ntra.dk

 

Mercedes Salomonsen, Hesselager

”Det giver en slags tryghed at være medlem af valgmenigheden; en følelse af at høre til et sted. Der er altid nogen at tale med. Vi har alle en forskellig baggrund, men der er en rummelighed i valgmenigheden, jeg godt kan lide. Ved at bruge vores forskellighed kommer vi langt.”

Det, at tale med mennesker, og især børn, har altid haft stor betydning for Mercedes. I 25 år arbejdede hun i børnehaven i Hesselager. Senere har hun sammen med sin mand drevet en planteskole, hvor hun brugte sin passion for møder med mennesker som udekørende sælger. I valgmenigheden nyder hun den sociale kontakt med andre og det at kunne hjælpe andre og gøre nytte.

Mercedes kommer oprindeligt fra Holland. Hun er gift ind i valgmenigheden og har to børn og seks børnebørn. I valgmenigheden er det Mercedes, der står bag Krea-aftner, og sammen med Ingrid holder hun styr på køkkenet.

Kontakt Mette

Mette Sandberg
Skæretvej 9
5856 Ryslinge

Tlf. 50871033
mettevergo@gmail.com 

 

Mette Sandberg, Ryslinge

“Vi er vidt forskellige steder i vores liv om vi er yngre eller ældre. Fordi jeg er yngre, har jeg måske nogle andre indfaldsvinkler på nogle emner end nogle af de andre i bestyrelsen. Det tror jeg er sundt, og jeg vil gerne bidrage til at tiltrække flere yngre til valgmenigheden.”

Mette er uddannet audiologiassistent og arbejder i et hørecenter, hvor hun rådgiver om høreapparater og tilpasser dem. Hver dag sender hun nogle mennesker ud af døren med øget livskvalitet, så de kan få noget ud af deres hverdag. Det er noget af det, hun elsker allermest ved sit job.

Hun er gift med Ulrik og bor i Ryslinge med sine to store børn og en fælles datter. Mette er hverken født eller gift ind i valgmenigheden, men meldte sig ind sammen med sine børn, da de flyttede tilbage til Ryslinge efter at have boet en årrække i Kværndrup.

Kontakt Dorte
Hyldshusevej 2
5750 Ringe
Tlf. 2843 0215
larsen.dorte@gmail.com

Dorte Larsen

”Jeg vil gerne deltage aktivt i et større fællesskab end min egen familie. Valgmenigheden er et interessant, dybdegående fællesskab, og jeg vil arbejde for at tiltrække flere yngre til menigheden. Jeg vil bidrage med nogle andre øjne på valgmenigheden og skubbe lidt til udviklingen. Vi er forskellige steder i livet, og det er vigtigt, at der er noget for alle.”

Dorte er tilflytter og havde ikke boet i området længe, før en medborger spurgte hende, hvilken menighed, hun skulle være medlem af. Dorte var gravid og vidste, at hun og manden ville få brug for en præst til dåb inden længe. Det fik hende til at sætte sig ind i de forskellige menigheder for at finde ud af, hvor de skulle høre til. Efter en kop te med valgmenighedspræsten meldte hun sig selv om familien ind i valgmenigheden under parolen: Det skal være en præst, som vi har lyst til at tale med, hvis der bliver behov for det.                                                                                        

Dorte er uddannet læge og er i sin fritid engageret spejderleder for Ryslinge Pigespejdere. De egenskaber har hun tidligere brugt som frivillig på Sommer Camp, hvor hun har haft workshop om kroppen og naturen. Hun er ligeledes frivillig læser i kirken. Privat bor Dorte nær Ryslinge med sin mand Jørgen og sine tre børn.

Kontakt Amina
Aaskovvej 9
5758 Ryslinge
Tlf. 2843 0215
aminaroennov8@gmail.com

Amina Rønnov

”Jeg er vant til at drive en organisation, hvor man har ansvar for budgetter. Men min interesse ligger i at formidle, hvad valgmenigheden kan, og hvorfor man skal vælge det fællesskab til. Jeg vil gerne være med til at danne broer og gøre det synligt, at kirken er meget mere, end man tror. Mit bidrag i bestyrelsen vil høj grad være at italesætte det væsentlige og værdifulde. ”

Suppleant Amina Rønnov meldte sig ind i valgmenigheden, da hendes søn skulle konfirmeres. Selv blev hun først døbt som voksen, og for hende har det gjort en forskel aktivt at tage stilling til sit ståsted. I valgmenigheden er hun blevet en del af et større fællesskab, end hun har oplevet i sognekirken. Fællesskabsfølelsen har vækket lysten til at engagere sig i noget, der giver mening. 

Som forstander og sygeplejerske på et friplejehjem ligger det kristne værdigrundlag ikke Amina fjernt.  Hun mærker, hvordan der mere end nogensinde er brug for det kirkelige og fællesskabet. Amina bor i Ryslinge med sin mand Morten og sine to drenge Albert og Peter, som går på Ryslinge Friskole.