Hvornår:
17. november 2024 kl. 11:00 – 13:00
2024-11-17T11:00:00+01:00
2024-11-17T13:00:00+01:00

Håndarbejde og kreative sysler blomstrer op i de her år. Det er der en grund til. Håndarbejde fremmer nemlig vores ånd. Den danske psykolog og forsker Anne Kirketerp arbejder med termen craft psykologi, som kobler håndarbejdet med den mentale trivsel. Håndarbejdet giver bl.a. ro, fordi du har din opmærksomhed på det, du arbejder med. Når du arbejder med hænderne, kommer du i flow og glemmer tid og sted, fordi du sidder med noget meningsfuldt i hænderne. I sidste ende giver det dig mere glæde, inspiration og interesse.

Novembers mørke giver os behov for at kalde lyset frem. Forud for advent sætter vi fokus på det lys, vi alle lever af. Efter gudstjenesten er der mulighed for at gå med videre i mødesalen. Sammen med Heidi Ahtola, der er billedkunstlærer og uddannet designer fra Kolding Designskole, skal vi sy og brodere smukke evighedslys.

Vi mødes efter søndagens guds tjeneste og er kreative sammen i mødesalen. For alle tre workshops gælder, at det koster 100 kr. at være med inklusive materialer. Tilmelding til præst Malene Aastrup på maa@ryvm.dk senest dagen før.