Danmarks ældste valgmenighed

De fleste tænker, at kristendommen kom til Danmark med Harald Blåtand. De færreste tænker over, hvornår folkekirken blev til.

Nogle forveksler folkekirken med en statskirke og andre tror, at kirken altid har været folkets. Virkeligheden er, at kirken først blev til folkets kirke efter 1849, hvor vi fik religionsfrihed og skrevet kirken ind i Grundloven. Før da var kirken styret af konge og adel. Kirkerne var ejet af godsejerne (nogle helt frem til 1920), som bestemte, hvem de ville have som præster.

Konventikelplakaten forbød andre end præsten at tale om religion i sognet. En præst måtte altså kun prædike i sit eget sogn. Da vækkelserne skyllede ind over Danmark i midten af 1800-tallet blev det svært at overholde. Folk ville derhen, hvor de følte, at de fik et budskab med hjem fra kirke. Der var masser af tro, men ingen frihed til at praktisere den, som man ville.

På Fyn strømmede folk til Ryslinge, hvor der var kommet en ny præst ved navn Vilhelm Birkedal. Han var helt anderledes end de præster, som folk var vant til. Han talte ikke om nytte og oversatte ikke evangelierne til praktisk snak. ”Alle jeres gode gerninger, dem kan I godt pakke langt væk”, sagde han til bønderne i Ryslinge, som vi i dag ville betegne som selvfede. Og så fortalte han dem om Guds tilgivelse, som gælder alle uden undtagelse.

Der kom mange udensogns fra til stor irritation for de lokale, der havde været vant til at have hver deres egen kirkebænk. Behovet for at kunne høre til en anden præst end den præst, hvis sogn man boede i, trængte sig på. Med hjælp fra Grundtvig blev loven om sognebåndsløsning en realitet.

Siden skete det, at Birkedal blev afskediget pga. majestætsfornærmelse. Mange af kirkegængerne i Ryslinge sognekirke havde i forvejen været med til at danne friskoler. De ville ikke acceptere afskedigelsen, tog til København og ankede den uden held. De tog konsekvensen og dannede deres egen menighed, byggede deres egen kirke og ansatte selv Birkedal, som deres præst. En menighed styret af folk selv på demokratisk vis.

Til at begynde med en frimenighedskirke, fordi den ikke fik lov at være en del af folkekirken. Det blev der givet mulighed for i 1868 med Loven om valgmenigheder, der var en direkte følge af Ryslinge-striden. Ryslinge blev derfor den første valgmenighedskirke indenfor folkekirken. En menighed, som ikke var afgrænset af geografi, men valgt til af folk selv. Siden kom flere valg- og frimenigheder til. Omkring tredive i alt, der stort set alle sammen stadig eksisterer side om side med sognekirkerne og har samme bekendelsesgrundlag og samme ritualer, men en større frihed i kraft af deres selvstændighed.

Læs mere om valgmenighedens historie